REKLAMER.DK
  • Forside
  • Gode råd om markedsføring
  • Kontakt

Gode råd om markedsføring

  1. Glem dit produkt eller service - for en stund. Det er sværere end det lyder!
  2. Knus en bunke data med åbent sind. Lad være med at lede efter noget der kan bekræfte det du har gjort hidtil.
  3. Tal med og observer kunder, for data eller en analyse rækker ikke. Smøg ærmerne op og mærk verden udenfor kontoret! Helt ærligt: Hvornår har du sidst selv talt med kunder og med egne øjne studeret kunderne handlinger? Tal også med ikke-kunder og ex-kunder. Find ud af hvorfor de er ikke-kunder. Det glemmes for ofte!
  4. Afsæt tid til at finde ud af, hvordan du kan hjælpe målgruppen med at klare det de skal (deres job-to-be-done). 
  5. Beskriv hvordan du skaber oplevet værdi (som er svar på hvorfor målgruppen skal købe ind på det du vil dem). Brug f.eks. USP/Value Proposition disciplinen (som stammer fra 1960’erne har fået en revival med Alexander Osterwalder). Beskrivelser skal være så korte og enkle, at din mor eller børn kan forstå det.
  6. Lad være med at gå videre før du har løst punkt 5!

  7. Hvad skal kunderne tale om, når de taler om din løsning? Er det overhovedet værd at tale om – eller er din løsning ligegyldig?
  8. De løfter du går i markedet med, skal du kunne indfri – og lidt til.
  9. Dit produkt eller service skal (på egen hånd i kundernes hverdag) fungere som bevis for det du lover. Det er helt afgørende!
  10. Brug selv dit produkt eller service! Forbløffende mange bruger ikke deres egne produkter – hvis du ikke selv gider bruge dit produkt, hvorfor skulle kunderne så gøre det?
  11. Når du kommunikerer, så tal til følelser: Følelser skaber adfærd. Rationaler bruges typisk til at bekræfte følelser. Det gælder også BtB! Det der stod i lærebøgerne i 1990'erne om, at BtB-købsadfærd er 100% rationel passer ikke.
  12. Vær modig. Du opnår aldrig, at alle synes godt om det du laver.

  13. Test og split-test live – pre-test er ofte underlagt fortolkninger som ikke svarer til markedsrespons. Mange gode reklamer der er blevet ”dræbt i pre-test”, er alligevel indrykket af modige marketingansvarlige med stor succes.
  14. Undgå for snævert mediaindkøb. Husk dækning. ”Gamle” medier med stor dækning som rammer mange mennesker hurtigt og cost-effektivt kan stadig noget – f.eks. at få dine digitale kampagner til at konvertere bedre. Dvs. din investering per vundet omsætningskrone minimeres.
  15. Når reklamen eller konceptet kører (og du er tilfreds), så hold ved – længere end du typisk selv har lyst til. Du bliver hurtigere træt af at se din egen reklame end målgruppen gør.
  16. Optimer, optimer og optimer – særligt på digitale platforme hvor alenlange lister med forbedringspunkter er ved at være standard. Det kræver knofedt, og gør en forskel for effekten.
  17. Hav det sjovt undervejs – så bliver reklamerne også bedre!

Har du brug for uddybning (der ligger videnskab bag), eller vil sige hej og udveksle perspektiver? Så skriv en besked.
  • Forside
  • Gode råd om markedsføring
  • Kontakt